Online terapi og parterapi hos autoriseret psykolog med 20+ års erfaring.
Sådan arbejder jeg
Metoder og terapeutisk tilgang
Der er mange forskellige metoder indenfor psykologien. Nogle graver mere i fortiden (psykodynamiske metoder), andre fokuserer den sammenhæng vi lever i (systemisk terapi) eller på de historier vi fortæller os selv (narrativ terapi). De forskellige metoder tiltrækker forskellige typer psykologer og forskellige typer klienter, og har alle deres fordele.
Jeg har arbejdet som psykolog i nu over 20 år og har haft tusindvis af samtaler med klienter og par.
Jeg har bedst erfaring med kognitiv terapi, metakognitiv terapi og positiv psykologi. De er fremadskuende og løsningsorienterede og fokuserer på, hvad man kan gøre her og nu:
Acceptance and Commitment Therapy (ACT):
ACT hører til den seneste 3. generation af kognitiv psykologi. Det er en moderne, evidensbaseret terapiform inspireret af bl.a. buddhismen. Istedet for at give ubehagelige tanker og følelser energi ved at kæmpe med dem, tager man udgangspunkt i sine dybeste værdier og træffer bevidste valg ud fra det liv man ønsker at opnå.
ACT tager udgangspunkt i, at vi selv skaber vores liv, og ved at blive bevidst om, hvordan vores tanker, ord og handlinger har bragt os til der vi er nu, kan vi begynde at tænke, tale og handle på en måde, der bringer os nærmere der vi gerne vil hen.
ACT har også elementer af metakognitiv psykologi: Det er ikke så meget de svære tanker og følelser, der er problemet, men at vi holder fast i dem, analyserer og vurderer dem. Når vi bekymrer os eller over-tænker, så er det ligesom at pille i et sår - det får ikke ro til at hele. Det er bedre at gøre noget meningsfuldt for os selv eller andre, mens de forstyrrende følelser stilner af sig selv.
Positiv psykologi:
Positiv psykologi tager udgangspunkt i, hvad der får mennesker til at trives og leve et mere meningsfuldt liv. Mental sundhed kommer ikke af sig selv, det kræver en indsats. Nøjagtigt ligesom fysisk sundhed.
Forskningen viser tydeligt, at når vi prioriterer mental sundhed, så forsvinder mange psykiske problemer af sig selv. Positiv psykologi tager bl.a. udgangspunkt i PERMA-modellen. Den stiller spørgsmål som: Hvad gør dig virkelig lykkelig? Hvordan opnår du ægte fordybelse og afslapning? Hvordan kan dine relationer blive dybere og mere givende? Hvordan kan du være mere for andre? Har du meningsfulde mål i dit liv?
Compassion Focused Therapy (CFT)
CFT hører også til den 3. generation af kognitiv psykologi. Noget af det, som giver mest glæde er, når vi føler vi kan være noget for andre. Egoister er sjældent særligt lykkelige, mens dem der tænker mere på andre har bedre mentalt helbred og bedre relationer. "Når vi tænker på os selv har vi problemer, når vi tænker på andre har vi spændende opgaver foran os."
CFT fokuserer både på medfølelse med os selv og med andre. Mange af os behandler os selv for hårdt, og kritiserer os selv for meget. Og vi glemmer, hvor sårbare andre er, og at vi kan gøre en forskel for dem.
Det kan lyde luftigt, men der er solid videnskabelig forskning som bekræfter, at medfølelse med os selv og andre en stor betydning for vores mentale sundhed og for vores relationer.
Parterapi:
Jeg har gode erfaringer med kognitiv terapi og positiv psykologi i parterapi og familierådgivning. Men det er to andre ting, som er vigtigere: Kommunikation og at tage ansvar for sine egne følelser.
Mange par har stor gavn af at få hjælp til at tale ud og blive lyttet til og forstået. Når partnerne bedre forstår hinanden har de nemmere ved at respektere hinandens behov og ømme punkter.
Den anden vigtige ting er at tage ansvar for sine egne følelser og arbejde med dem, så de ikke ødelægger parforholdet. Man skal være villig til at arbejde med sin egen vrede, jalousi, egoistiske behov og arrogance.
Og så skal man være villig til at se kærlighed mere som noget man giver, end noget man forventer eller kræver. Hvis målet er at gøre vores partner lykkelig og stærk, og selv at lære af forholdet, så har man et godt grundlag at arbejde på.
People and culture
Our people are what make us unique. Rather than outsourcing our construction engineers from questionable outsourcing establishments, we provide them with an environment that supports professional growth.
We are strong believers in giving our employees a voice. Our teams are put together with the help of our resident psychologist to ensure maximum productivity and engagement.
Esther Bryce
Founder / Interior designer
Lianne Wilson
Broker
Jaden Smith
Architect
Jessica Kim
Photographer
Kontakt
Skriv eller ring for at bestille tid. Hvis jeg ikke tager telefonen vender jeg tilbage så hurtigt jeg kan.
Email:
kontakt@nicolaipetersen.dk
Telefon:
+45 31617971
© 2025. All rights reserved.